Kundekortet indeholder alle ordrer tilknyttet kunden (solgte, reserverede og slettede), kundens informationer (kontaktinfo, kundetags, beskrivelse) og ordrehistorik.
Kundeinformation
Kontaktinformation
Ved at trykke på linjen med navnet i toppen, kan kundens informationer ses og redigeres, ligesom en webprofil kan knyttes til kunden. Når ændringerne er indtastet, tryk Gem.
Beskrivelse / Intern note
En beskrivelse er en intern note af kunden, der kun kan ses og ændres i kundekortet for dem, der arbejder i Boxoffice.
Når et kundekort har en Beskrivelse, vil et grønt "i" blive vist i øverste højre hjørne af kundekortet. Når du bevæger musen over ikonet, vil noten blive vist.
Kundetags
Kundetags gives til kunder for at vise medlemskaber, abonnementer eller andre fordele en kunde måtte have knyttet til sig. Læs mere om Kundetags her.
Tryk på +-ikonet under kundens information for at tilføje et kundetag på et kundekort, vælg tag og tryk Gem.
Hvis du ønsker at slette et tag, tryk på det pågældende tag og tryk Fjern
Læs mere om Kundetags her.
Permissions
For at tilføje eller fjerne tilknyttede permissions, klik på brev-ikonet under kundens information.
Læs mere om Permissions her.
Webprofil
Hvis der er en globus ved siden af kundens navn, betyder det at der allerede er tilknyttet en webprofil til kundekortet. Når du holder musen over globussen, vil webprofilens e-mail blive vist.
Hvis du ønsker at forbinde en webprofil til en kunde, tryk på den blå knap Forbind til web-login.
En pop-up vil komme frem, hvor du kan søge efter en web-profil via navn, e-mail eller telefonnummer. Vælg en webprofil og tryk på Forbind til kunde.
Læs mere om Webprofiler her.
Ordrer
På kundekortet vil alle ordrer tilknyttet kunden være synlige. Ordren kan have forskellige ikoner:
- Grøn globus: Ordre solgt online.
- Grøn person: Ordre solgt i Boxoffice.
- Gul person: Reserveret ordre i Boxoffice.
På ordrekortet kan du også se hvad ordren indeholder, ordrenummeret, prisen og andre abonnementstags.
Lige under kundeinformationen er der to knapper: Events, hvor man kan trykke på kalender-ikonet og vælge om man vil se overståede eller kommende events. Annullerede ordrer, hvor man kan trykke på skraldespands-ikonet og se enten slettede solgte ordrer eller slettede reservationer.
Læs mere om at Administrere ordrer her.
Sælg/Reserver
Du kan vælge at sælge eller reservere billetter, produkter, abonnementer eller gavekort direkte fra kundekortet ved at trykke Sælg/Reserver. Tryk på prisskilt-ikonet og vælg hvad du ønsker at sælge.
Læs mere om at Sælge billetter eller Reservere billetter.